Hele kunderejsen hos Compass understøttes med HubSpot
Nyt, sprogversioneret website, brugervenlig job manager-platform, gennemgribende integration med HubSpot og målrettet arbejde med inbound marketing. Alt dette kombineret med strategisk sparring resulterede i hele 68 kontakthenvendelser på 130 dage. Compass har altså fået optimale muligheder for at understøtte hele kunderejsen på tværs af kontorer i fem lande.
Compass' udfordring
Compass Human Resources Group er en HR-virksomhed, der blandt andet fokuserer på rekruttering af specialister og ledere til en række forskellige brancher. Udover kontorer i Danmark er de også at finde i både Sverige, Norge, Finland og Storbritannien, hvor de løser opgaver for virksomheder i hele verden.
Med så mange forskellige lokationer og målgrupper er det nødvendigt med et gennemarbejdet website, der understøtter deres arbejde på tværs af landegrænser og deres stærke identitet. Et behov, der ikke længere kunne opfyldes med deres eksisterende løsning, da de ikke selv kunne lave ændringer, uden der skulle bruges ressourcer på en IT-udvikler.
Compass gik derfor på jagt efter en ny samarbejdspartner, der kunne skabe et website, der var både moderne og intuitivt for de besøgende og brugervenligt at lave ændringer på internt i marketingafdelingerne. Derudover satte de stor fokus på udviklingen af en job manager-platform, hvor deres mange kunders ledige stillinger nemt kunne vises, promoveres og opdateres løbende af de ansvarlige i de enkelte lande. Sidst, men ikke mindst, skulle de forskellige sprogversioner fungere optimalt i samspil med hinanden.
Vores løsning
En anbefaling fra en anden HR-virksomhed resulterede i, at vi fik en plads i udbuddet, der kørte på tværs af de forskellige lande. Og her blev den gode indledende dialog, konkurrencedygtige priser samt en stor forståelse og fleksibilitet afgørende for, at vi blev valgt.
”Efter en spændende dialog og solid behovsafdækning kunne vi præsentere en løsning, der både var moderne, brugervenlig og fremtidssikret i forhold til Compass’ mange forskellige ønsker og forventninger. Websitet er integreret med HubSpot Marketing Professional, så de effektivt kan understøtte alle dele af kunderejsen med et stærkt samarbejde mellem Marketing og Salg,” fortæller Casper Bjerg, der er Partner og Senior Inbound Marketing Manager hos Itch Marketing.
Udover det nye website og integrationen med HubSpot Marketing Professional er Compass også blevet onboardet grundigt i de mange forskellige funktioner, så de selv kan arbejde aktivt med både WordPress og HubSpot i deres daglige arbejde. Det inkluderer blandt andet muligheden for lave Gated Content, skræddersyede pop ups, intuitiv leadindsamling og workflows, der skaber kunder ud af de indsamlede leads.
Resultatet
Det brugervenlige website og vores løbende samarbejde giver Compass de bedste betingelser for arbejdet med leadgenering, og resultaterne har da også hurtigt indfundet sig. I løbet af de første 130 dage efter lanceringen af det nye website modtog Compass hele 68 kontaktformularer gennem websitet – altså mere end én kontakt hver anden dag, som Salg kan begynde at arbejde aktivt med.
Derudover tilbyder de nu en ny type ydelse til deres kunder: Skræddersyede kampagnesites og tilhørende digital annoncering til at promovere og fremhæve konkrete stillingsopslag, som virksomheder vil have sat ekstra fokus på.
Og inbound marketing-rejsen er kun lige startet for HR-virksomheden, hvor der nu sættes fuld fokus på content, der kan bruges gennem hele kunderejsen. For at understøtte deres behov bedst muligt tilbyder vi løbende strategisk sparring og hjælp til produktion af blandt andet content, mailflows, materialer til sociale medier, søgeordsanalyse og Ads, så de har de bedste betingelser for at skabe de værdifulde leads.