Kunde :
Pfizer
Branche :
Andet

Skønhed kommer indefra. Det samme gør godt content

66 % af danske kvinder over 18 år mener, indre skønhed er vigtigere end ydre skønhed1. Alligevel får flere og flere kvinder kosmetiske indgreb. Og alt for mange kvinder forsøger at leve op til de urealistiske skønhedsidealer på de sociale medier. Hvordan kan det være? Hvad er indre skønhed egentlig? Og kan man fremelske den? Det satte Kompas og IMEDEEN, der producerer hudplejetabletter til kvinder, sig for at undersøge sammen med sangerinde og sangskriver Pernille Rosendahl.

Pernille Rosendahl og IMEDEEN – et perfekt match
Pernille Rosendahl har gennem mere end 10 år selv taget IMEDEENS hudplejetabletter. Hun tror nemlig på, at skønhed kommer indefra – og det særlige ved IMEDEENS tabletter er netop, at de plejer huden indefra. Med indre skønhed som omdrejningspunkt udviklede IMEDEEN og Kompas Kommunikation derfor en dokumentarisk serie i tre afsnit, hvor Pernille Rosendahl blev sendt ud for at belyse skønhedsidealet fra forskellige vinkler.

Dokumentarisk format uden kommercielt indhold
I dokumentaren udforskede Pernille Rosendahl de mange veje til skønhed, blandt andet ved at tale med forskellige eksperter – for at vise, at skønhed kan være mange ting, fortolkes på mange måder og udtrykkes på endnu flere. Og at det er helt okay. Hverken produkt eller brand blev nævnt, og det var helt bevidst. Målet var ikke at skabe kommercielt indhold i traditionel forstand, men at skabe interessant indhold, som ville knytte positive følelser til brandet.

Se filmene her: https://www.kompas.dk/case/imedeen/

Resultaterne
Vi hører det igen og igen: Videoer skal være korte, ellers gider ingen at se dem. Det var ikke tilfældet her, for en stor procentdel af den eksponerede målgruppe så filmene fra ende til anden. Sagt på en anden måde: Målgruppen brugte samlet set mere end 620 timer i selskab med Pernille Rosendahl og IMEDEEN. Og dét endda for et ganske lille annoncebudget.

Det er da skønt, ikke?