
First Stop Dæk- og Autoservice
First Stop voksede fra 1.100 til over 25.000 nyhedsbrevsmodtagere
Jeg hjalp First Stop med struktureret leadindsamling, konkurrencer og segmentering efter lokale værksteder. I 2023 voksede databasen fra 1.100 til over 25.000 registreringer.
Opgaven
First Stop ønskede flere nyhedsbrevsmodtagere og bedre data til målrettet kundekommunikation. Udgangspunktet var en database med 1.100 permissions fra en tidligere kampagne.
Løsningen
Jeg hjalp med en struktureret tilgang til leadindsamling gennem workshops og udvikling af konkurrencekoncepter, blandt andet i samarbejde med leverandører.
Indsamlingen foregik via pop-ups på hjemmesiden og Facebook Lead Ads. Deltagerne valgte deres foretrukne lokale værksted, så First Stop kunne bruge oplysningerne til relevant lokal kommunikation.
Resultatet
Fra indsatsens start i april 2023 til årets afslutning voksede databasen til over 25.000 registreringer.
First Stop fik samtidig et bedre grundlag for segmentering og lokale udsendelser om blandt andet dækskifte, arrangementer og tilbud.






